SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
I anledningen af Skagen Købstadsjubilæum åbner Hendes Majestæt Dronning Margrethe II mandag den 2. september 2013, efterårets store Niels Helledie udstilling "Vikinger og kristne" i Udstillingssalen 2. sal på Kulturhus Kappelborg.
Niels Helledie (f. 1927) er dansk billedhugger og skulptør, og gennem de sidste mange år bosat i Gl. Skagen. Helledie voksende op i en religiøs landbofamilie i Vendsyssel, og opvæksten i bondesamfundet, og den nære kontakt med naturen, livet og døden, har siden hans debut på Kunstnernes Påskeudstilling i 1969, præget hans kunst.
Det er symbolkraften og overgangene, der interesserer Helledie, og forvandling er et nøgleord i kunstnerens univers. - Således befandt vikingerne sig i overgangen mellem hedenskab og den kristendom, der forvandlede dem fra hendenske blodtørstige krigere til kristne.
Hellledie forstår, at de hedenske myter, og det kristne evangelium rummer gode historier, der kan forenes og viderebringes i et moderne kunstsprog. Og det gør han med et glimt i øjet.
Udstillingen kan opleves i perioden 2. september - 20. oktober 2013.
Åbningstider
Hverdage kl. 11 - 17
Weekend kl. 11 - 16
Bemærk venligst, at pga. Regentparrets besøg åbner udstillingen først kl. 12, mandag den 2. september.
Fri entré.
Udstillingen er arrangeret af Kulturhus Kappelborg og Skagen Købstadsjubilæum.