SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
Fire garvede musikere på den nordjyske scene har fundet sammen i kvartetten Between the Lines. Kvartetten spiller originalmusik i en stemningsmættet og intim koncert med sangerinden Line Ullits Mortensens egne kompositioner. Teksterne er nærværende, tonen er soul´et og genremæssigt spænder musikken vidt fra tung blues til melodiske ballader, soul og jazz.
Nyd musikken i kulturhusets biografsal, som til lejligheden er indrettet som café, hvor der kan købes øl og vand.
Sang
Line Ullits Mortensen; rytmisk sanger, sangskriver og dirigent. Line er cand. mag i musik og pædagogik fra Aalborg Universitet med sideløbende studier på Nordjysk Musikkonservatorium. Hun har blandt andet undervist Line fra X Faktor.
Guitar
Lasse Baggenæs; diplomuddannet guitarist fra Nordjysk Musikkonservatorium. I de seneste 10 år har Lasse været en aktiv del af det Nordjyske musikliv både som leder af diverse bands, studiemusiker, sidemand, og underviser.
Trommer
Thomas A. Jakobsen; musiker, komponist og musikskoleleder af musikskolen i Frederikshavns kommune. Thomas er cand.mag. i musik fra Aalborg Universitet i 2007. De seneste år har han iværksat en række initiativer på den nordjyske jazzscene både som udøver og organisator.
Kontrabas
Hans Bovin er en meget garvet musiker i det nordjyske. Han har spillet med i diverse bands og jazzensembler og brugt som studiemusiker.
- 23. juni kl. 11 - 13
- Biografsalen
Arrangør: Kulturhus Kappelborg