SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
Glæd jer til kulturel underholdning i særklasse, når Rapid Eye præsenterer "magie nouvelle"-forestillingen The Great Paradox of Play. - En forestilling, som tager afsæt i tryllekunsten og den visuelle komik.
Igennem tryllekunst som interaktiv og åben kunstform undersøger forestillingen den formålsløse, men eksistentielle menneskelige leg. En leg, der formår at bygge broer og skabe nærvær blandt mennesker. Ideen er baseret på historikeren Huizingas teori om leg som grundlag for menneskelighed (1938).
På scenen står tre tryllekunstnere, danske David Tholander, svenske Axel Adlercreutz og finske Robert Jägerhorn. De er alle tre velkendte navne i deres respektive lande- og internationalt (bl.a. gigs på The Magic Castle i Hollywood). Kunstnerne bliver musikalsk understøttet af den international anerkendte saxofonist og elektronkomponist Sture Ericson. Instrueret bliver de af Rapid Eye’s frontfigur Samuel Gustavsson.
Glæd jer til tre nordiske magikere i en hyldest til den menneskelige leg, nærværet og evnen til at leve i nuet.
Forestillingen har Danmarkspremiere februar 2018, og drager efter endt Danmarksturné på turné i Sverige og Finland.
DATO
Torsdag d. 15. februar 2018 kl. 19.30 i SALEN
Fredag d. 16. februar 2018 kl. 19.30 i SALEN
Dørene åbner umiddelbart inden forestillingsstart
Teaterbaren åbner kl. 18.45
ENTRÉ
Løssalg | kr. 150.- |
Medl. Kappelborgs venner | kr. 100.- |
Unge u. 25 | kr. 50.- |
BILLETSALG
Benyt billetknap øverst på denne side. Alternativt kan billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.
ARRANGØR
Kulturhus Kappelborg i samarb. med Statens Kunstfond.
LINE-UP
Medvirkende: Axel Adlercreutz , David Tholander , Robert Jägerhorn
Live-musik: Sture Ericson
Instruktion: Samuel Gustavsson
Scenografi/kostumer: Signe Beckmann
Producent: Nina Koldby