SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
KØB BUSBILLETTEN HJØRRING - SKAGEN TUR/RETUR HER - Tilbuddet er udløbet
KØB BUSBILLETTEN SKAGEN FREDERIKSHAVN HER - Tilbuddet er udløbet
Så er der SOMMERROCK I SKAGEN!
SOMMERROCK I SKAGEN er en 1-dagsfestival arrangeret af Musikforeningen Knuth. Det foregår på Torvet ved Kappelborg, hvor man kan opleve både Nikolaj & Piloterne, Hardinger Band, Moonjam og Big Fat Snake.
Det vil være muligt at købe mad og drikke på pladsen, og vi håber på godt vejr og en masse glade mennesker!
Nikolaj & Piloterne (kl. 15.00):
Iørefaldende, dansksprogede og delvist selvbiografiske sange med et strejf af melankoli og den gådefulde relation mellem mand og kvinde som hovedtema. Som gruppens musikalske centrum er Nikolaj Christensens intense og rå stemme.
Hardinger Band (Kl. 17):
Hardinger band består af de 3 originale medlemmer af ShuBiDua og 2 af landets bedste musikere. Med sig bringer de alle de største ShuBiDua hits såsom 'Hvalen Hvalborg', 'Sex-Chikane', 'Stærk Tobak' osv.
Moonjam (Kl. 19.00):
Gennem 3 årtier har brødrene Morten og Rasmus Kærså sat deres dybe spor i dansk musik, og i Danmark er Moonjam blevet en institution. Kom og hør hits som 'Sarai', Gennem Ild og Vand' og Bag de Blå Bjerge'.
Big Fat Snake (kl. 21.00):
Big Fat Snake har i næsten 30 år været et af Danmarks flittigst turnerende og bedst sælgende bands. Nu tager de på deres allersidste turné, og publikum kan godt glæde sig til et brag af en afskedskoncert, hvor gutterne har lovet at lukke og slukke med manér.
Konferencier: Peter Friis
ENTRÉ
Forsalg, koncert | kr. 385,- |
Forsalg, koncert inkl. 5 fadøl | kr. 585,- |
Ved indgangen, koncert | kr. 450.- |
DATO
Lørdag d. 28. juli 2018 fra kl. 14.00 på Torvet ved Kappelborg
VÆRD AT BEMÆRKE
Mad og drikke kan købes på Torvet, og det er IKKE muligt at medbringe egen forsyning. Dette gælder OGSÅ almindeligt vand. Vand kan købes på festivalpladsen til kr. 15.- pr. flaske.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke muligt at medbringe klapstole, parasoller og lignende til koncerten. - Der vil være mulighed for at sidde og hvile benene på opsatte bænke, ligesom skygge kan findes i BAR - teltet i FOODMARKET - området v. skaterbanen. Her forefindes ligeledes madboder samt toiletvogne.
BILLETSALG
Benyt billetknap øverst på denne side.
Alternativt kan billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.
ARRANGØR
Musikforeningen Knuth i samarbejde med Kulturhus Kappelborg