SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
I 'den blå time' på pladsen foran Kulturhus Kappelborg iscenesættes en interdisciplinær nycirkusforestilling. Hele Kappelborg Torv bliver forvandlet til en spektakuær kreativ performance, hvor publikum inviteres på en unik rejse af lysprojektioner, stemningsfuld vertikal danseteater på bygningens facader, levende malerier, video og musik. Skagens flotteste byrum viser at I denne verden er alt muligt.
Forestillingen er skabt specielt til Kappelborgs arkitektur og tager sit udgangspunkt i Skagens lys og kulturhistorie. Publikum guides igennem en intens og flot visuel fortælling, hvor kultur, erfaringer og begær er stærkt forbundet. Her afspejles livet gennem forskellige kunstarter.
Meget af forestillingen foregår i luften med udtryk og discipliner hentet fra nycirkus kombineret med stunts udført af parkour artister. Det hele afsluttes med et stykke tankevækkende kendt dansk litteratur.
Genrer smelter sammen og nye oplevelser opstår. Det hele begynder kl. 20.00 ved det smukke springvand af kunstneren Poul Winther foran kulturhuset. Herfra vil publikum blive ledt på en rejse, som opleves gennem malerens blik. Dette er blot begyndelsen til det eventyr som følger.
Lørdag d. 8. september kl. 20.15 på Kappelborg Torvet foran kulturhuset.
Fri entré. Alle er velkomne.
Forestillingen varer ca. 40 minutter.
Medvirkende: Theatre en vol fra Sardinien, parkour artist Tom Møller fra Team Jiyo
Instruktør: Michéle Kramer fra Teater En Vol.
Arrangør: Kulturhus Kappelborg, Skolevej 5, 9900 Skagen.
Sponsor: Jakobs Cafe