MIKE ANDERSEN MED LOKALT OPVARMNINGSBAND HARP'N DOBRO

MIKE ANDERSEN MED LOKALT OPVARMNINGSBAND HARP'N DOBRO

30/03 2013

Mike Andersen kommer tilbage til Skagen lørdag den 30. marts og spiller for anden gang på Kappelborg i forbindelse med sin danmarksturné, der knytter sig til hans nyeste album Mike Andersen.
På albummet, der udkom i maj 2012, og som strøg direkte ind som nr. 8 på den officielle albumliste, har 36-årige Mike Andersen arbejdet og indspillet intenst sammen med en næsten helt ny musikalsk besætning bestående af en række af de musikere fra det århusianske musikmiljø, som han selv har beundret stort gennem årene. Det er derfor med stor glæde for Mike at disse musikere har tilsluttet sig hans band og har bidraget med ny inspiration og en ny sound.

Fra Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues og soulscene med albummet My Love For The Blues i 2002, har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembrudsalbum Echoes fra 2010.

Albummet Echoes modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot tiende plads af P4's lyttere som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.

Når Mike Andersen og hans band kommer til Skagen i forbindelse med den lange turne, er det også med indspilningen af to 'nye' tracks i bagagen. De nye sange er til download nu, og er akustiske 'late night sessions'-versioner af to tidligere indspillede numre: 'You Don't Need Me' og 'Over You'. Mike spillede i september måned 2012 en flot og stort set udsolgt koncert i DR's koncertsal! Da vi er så glade for ham har vi inviteret ham tilbage til Kappelborg.

Lokale Harp'n Dobro varmer op til Mike kl. 20 (Mike Andersen og band går på kl. 21 red.). Lokale Karsten Klausen og Chris Andersen der udgør Harp'n Dobro er da også et helt naturligt valg, som opvarmning til Mike. Duoen byder nemlig på deltablues, fingerpickin`, countryblues, ragtime og spirituals. Sidstnævnte har de samlet op fra møder med bl.a. H. P. Lange og ikke mindst Troels Jensen.

Mike Andersens band består af Johannes Nørrelykke - Guitar, Kristian Fogh - tangenter, Kristian Kold - Bas, og sidst men ikke mindst Jens Kristian Dam på trommer.

Lørdag den 30. marts.
Harp & Dobro kl. 20 og Mike Andersen kl. 21 i Salen.

Entré 150 kr. Dørene åbner kl. 19.30.

Billetter kan købes via www.skagenbilletten.dk og Skagen Turistbureau

Arrangør: Kulturhus Kappelborg

Arrangementer

SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019

11/08 2019

Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere

Arrangementer

FORÆDLING AF MENNESKET FØR OG NU

19/11 2019

Gratis foredrag livestreamet direkte fra Aarhus Universitet. Læs mere