KRAPLAK 44 - FARVER PÅ FÆRDE

KRAPLAK 44 - FARVER PÅ FÆRDE

26/02 2014

Der er farver på færde, når Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Kraplak 44 (det tidligere Skagen Kreative Værksted) byder indenfor til udstillingen Kraplak 44 - Farver på Færde.

Kraplak 44 består af otte aktive og lokale kunstnere, som alle har forskellige figurative og koloristiske malemåder og emnevalg. Gruppen udstillede med stor succes også sidste år på Kappelborg, og har til dette års udstilling valgt at bruge farven i gruppens navn, kraplak, som gennemgående i de nye billeder. Den røde farve, som tidligere blev brugt til indfarvning af Dannebrog, er lagt i malerierne i få små strøg, på små eller større områder i billlederne. Farven blandet i forskellige varitationer, er sammen med de andre kulører på færde på alle gruppens lærreder.  
           
Udstillere på årets udstilling er: Gro Johnsen, Else Jørgensen, Flemming Ledet, Kirsten Lüders, Henny Munch, Solveig Olsen, Ole Schiellerup og Liv Ørsted.                                        

Kraplak 44 - Farver på færde er årets anden udstilling i Udstillingssalen 2. SAL på Kappelborg. Udstillingen afløser "Jubilæumsåret 2013 - Særlige øjeblikke", som var arrangeret i samarbejde Skagen Fotoklub, der ligesom Kraplak 44 holder til i foreningslokalerne på Kappelborg.

Udstillingsperiode
1/3 - 29/3
Mandag, tirsdag & torsdag kl. 10 - 17
Fredag & lørdag kl. 10 - 14
Onsdag & søndag lukket

Fri entré.
Udstillingen er arrangeret af Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Kraplak 44.

Arrangementer

SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019

11/08 2019

Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere

Arrangementer

FORÆDLING AF MENNESKET FØR OG NU

19/11 2019

Gratis foredrag livestreamet direkte fra Aarhus Universitet. Læs mere