KONGEN, HYRDEN - og SCT. LAURENTII TÅRER

KONGEN, HYRDEN - og SCT. LAURENTII TÅRER

05/05 2013

Søndag den 5. maj kl. 16 er der orienterings- og hvervemøde til årets egnsspil. Alle, der er interesserede i at deltage enten på eller bag scenen er velkomne til at møde op i foyer'en i Kulturhus Kappelborg.
Sceneinstruktør Mads-Peter Neumann vil fortælle om forestillingen og traditionen bag egnsspillene.
Der er premiere på årets jubilæums-egnsspil "Kongen, Hyrden - og Sct. Laurentii tårer" den 8. august ved Den tilsandede Kirke. Beregnet spilleperiode 8.-12. august.

Udover skuespillere, statister og kor bliver der brug for sangere, dansere, gymnaster og akrobater, hip-hoppere og bmx-cyklister på scenen. Foran og bag scenen bliver der brug for syersker, håndværkere og teknikere, vagter, billet- og programsælgere, rekvisitør og scriptgirl, plakatopsættere, løftere, bærere, trøstere og børnevagter.

Alle børn og voksne, der melder sig til, vil blive registreret og senere via mail og sms blive orienteret om prøveforløbet. De afsluttende prøver, hvor alle deltagere på scenen skal kunne møde op finder sted  fra weekenden 27-28. juli til premieren. De indledende prøver påbegyndes i maj-juni. Fra Sct. Hans til sidste weekend i juli er der prøvefri.

"Kongen, Hyrden - og Sct. Laurentii tårer" skrevet af dramatikeren og præsten Sten Kaalø og med musik af komponisten Svend E. Nielsen. Koreografien varetages af den norske koreograf Indra Lorentzen og scenebilledet af den svenske scenograf Sten Jensen. Knud-Erik Thrane er kapelmester og Mads-Peter Neumann iscenesætter forestillingen.

Arrangementer

SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019

11/08 2019

Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere

Arrangementer

FORÆDLING AF MENNESKET FØR OG NU

19/11 2019

Gratis foredrag livestreamet direkte fra Aarhus Universitet. Læs mere