SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
I anledningen af Købstadsjubilæet besøger H.M. Dronningen og H.K.H. prinsgemalen Skagen, mandag den 2. september.
Og også Kulturhus Kappelborg får besøg, når Hendes Majestæt afslører Købstadsjubilæets gave til byen. Gaven er kunstværket "Metamorfose", som er udformet af den nationale - men stadig lokale billedhugger, Niels Helledie.
Kunstværket er døbt "Metamorfose" - en form for forvandling. Øverst er inskriptionen I.N.R.I - lesus Nazarenus Rex ludaeorum, som på dansk betyder "Jesus af Nazareth, jødernes konge". Kunstværket kan symbolisere netop den forvandling, Jesus gennemgik i sine sidste dage.
Kunstværket vil efter afsløringen kunne opleves på Kappelborg permanent.
Der vil ikke være adgang for publikum til afsløringen, men i stedet håber vi at se mange glade børn og voksne på Torvet, når Regentparret ankommer hertil med karet og Gardehusarregimentets Hesteeskadron, der tæller 50 heste og ryttere i flotte gallauniformer.
Regentparret modtages på Torvet af Kulturhuschef Lars Ilum, hvorefter borgmester Lars Møller byder Regentparret officielt velkommen.
Vi glæder os til at byde Regentparret velkommen på Kappelborg, og håber at se dig også!
Mandag den 2. september kl. 10.45 på Kappelborgs Torv.
Er du forhindret i at deltage på Kappelborg, så er der er rig mulighed for at opleve Regentparret andre steder i Skagen denne dag - mange flere informationer finder du her.
Arrangør: Frederikshavn Kommune i samarbejde med Købstadsjubilæet og Kulturhus Kappelborg.