SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
Koncert, Cirkus og Bamser. Der er lagt op til en festligt lørdag i øjenhøjde, når Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Bamsemuseet byder indenfor til Børne Sjov.
Den allerede annoncerede familiekoncert med Katrine Bille er nemlig nu udvidet med en spændende cirkusforestilling med Cirkus Krone OG fri entré på billetten til Bamsemuseet efter løjerne på Kappelborg.
Alt sammen på samme billet!
Katrine sætter gang i festlighederne med sange fra hjertet, og Cirkus Krone sikrer den rette cirkusstemning med spændende, underholdende og involverende cirkusløjer. Hvem havde måske nogensinde troet, at vi skulle se ikke én, men 2 ponyer indenfor på Kappelborg? - Der til krydres dagen med besøg af de store Bamser fra Bamsemuseet i pausen, mulighed for køb af diverse lækkerier og masser af glade børn og voksne.
Det bliver en hyggelig lørdag i børnehøjde!
For de, der allerede har købt billet til Katrine, gælder billetten naturligvis også hele dagen.
Katrine Bille med Band
Kender du den søde og rødhårede Katrine? Hende, som sammen med Anders ser på sjove dyr og andre finurligheder?
Som "Lille Nørd" har Katrine i mere end 3 år lært os om egern og eremitkrebs, klædt sig ud som stork og stinkdyr, og sunget sig ind i danske børn og forældres hjerter. - Katrine har givet voksne og børn et indblik i dyrenes liv - og på hendes nye soloalbum giver hun et indblik i sit eget.
"Fugle flyver frit" er titlen på Katrines debutalbum, og således gør Katrine. Uden Anders flyver hun i disse måneder rundt i Danmark og sætter gang i såvel børn som voksne med sange fra hjertet. Sange om bl.a. ikke at ville være som de voksne er og om hendes nye ven Fine Fine Signe..
Familiekoncert med masser af god musik krydret med Katrines historier. - Det kan kun blive godt - Hør en gang...
Til koncerten medbringer Katrine musikerne Emil Falk (Flødeklinikken, Mek Pek, Thomas Helmig m.fl.) og Thomas Sten Hansen (Panamah m.fl.).
Cirkus Krone's efterårsforestilling 2013
Cirkus Krone præsenterer en flot national & international forestilling på Kappelborg.
Kom og oplev den meget anerkendte danske illusionist Kim Kenneth, som optræder rundt i hele verden - bl.a. i Las Vegas og senest i det anerkendte svenske cirkus Brazil. - Kim Kenneths store illusioner efterlader altid et forundret og imponeret publikum...
Fra den internationale artistscene får vi lov at opleve den italienske balancekunstner Jessica Caveagna. Med kniv og sabel på panden krydser hun en høj stige. Der bliver masser af spænding og gys, når Jessica Caveagna højt oppe under taget præsenterer sit nummer. Glæd jer!
Cirkus Krones - verdens bedste - klovn Alando! - I skikkelse af Alando, vil den ene halvdel af direktionsparret, Jan Allan Hansen, tryllebinde og henrykke alle børn og barnlige sjæle. Man ved aldrig, hvad Alando kan finde på af drillerier. Men helt sikkert bliver det sjovt!
Cirkus Krones varemærke - de små frække ponyer - er selvfølgelig også at finde i manegen.
Med andre ord: En cirkusforestilling for hele familien!
Vi glæder os til at se jer!
Lørdag den 19. oktober 2013
Program
Kl. 11.00 - 12.00 Katrine Bille m. Band
Kl. 12.00 - 13.00 Pause, madpakkespisning og sjov i Foyeren
Kl. 13.00 - 14.00 Cirkus Krone
Entré inkl. gebyr
Børn kr. 60.-
Voksne i følge med børn kr. 40.-.
Billetter kan købes på www.skagenbilletten.dk og Skagen Turistbureau.
Arrangør: Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Skagen Bamsemuseum