SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
Bogpræsentation og foredrag
Mød forfatter Kirsten Marianne Hesselholt på Skagens Bibliotek. Her vil hun holde foredrag om hendes netop udkommet historiske roman "Hændelser ved Hulsig", om et lille forblæst landsogn syd for Skagen.
Bogen handler om menneskeskæbnerne og livet i det lille landsogn, som i over 100 år har været afskåret fra omverdenen ved store sandmiler og med stranden som eneste farbare vej. I bogen vil vi følge de gamle Hulsigslægter både i lyse og mørke tider i årene fra 1805-1940. Vi vil se indenfor i de gamle gårde og følge livet der, og få kendskab til folk fra Hesselholt, Klarup, Krøg, Houkjær og flere andre af de gamle steder i Skagen Landsogn. Et sogn hvor isolationen var årsag til at man giftede sig inden for nærmeste slægt. Det er forfatterens egen slægt fra gården Hesselholt der danner centrum for handlingen, så "Hændelser ved Hulsig" er både en egnsbeskrivelse og en familiekrønike. Der vil også blive rig mulighed for, at høre om det omfattende arbejde, der har ligget bag bogen. Hesselholt har brugt flere år, på at samle stof ind til bogen både på egnen og på egnsarkivet i Skagen. Bogen udkommer den 30. marts, så du får mulighed for at møde forfatteren på selve udgivelsesdatoen.
Skagens Bibliotek er vært ved 1 glas vin i forbindelse med bogudgivelsen.
Mandag den 30. marts kl. 19.30 i Biografsalen
Billetpris kr. 50,-
unummererede pladser
Billetterne kan købes eller reserveres på Skagens Bibliotek på tlf.: 98459200