BLUESAFTEN PÅ KAPPELBORG - FILM OG KONCERT

BLUESAFTEN PÅ KAPPELBORG - FILM OG KONCERT

28/09 2013

Kappelborg slutter Blå september af med en hyggelig aften i blues-musikkens navn!

Skagen Bio kickstarter aftenen med visning af den legendariske kultfilm fra 1980 "The Blues Brothers" med Dan Akroyd og John Belushi i hovedrollerne.

Efter filmen nydes blå toner - serveret af lokale Blues musikere, der med rødderne dybt begravet i den legendariske musik også kan fortælle et par gode historier fra den gang.
- Igennem fortællinger og god musik sendes vi ud på en musikalsk bluesrejse, hvor vi sammen oplever de mange facetter af bluesmusikken.

Albert King: "If you don't dig the blues you got a hole in your soul".

Et smugkig til filmen lige her... - Man kan kun blive i godt humør!



Lørdag den 28. september kl. 19 i Biografen. Koncert kl. 21.30.
Entré;
Flm og koncert kr. 95.- inkl. 1 øl/vand til filmen
Koncert kr. 75.-.

Billetbestilling på www.skagenbilletten.dk. Skagen Bibliotek eller Skagen Turistbureau.

Aftenen er en del af Blå September, og er arrangeret af Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Skagen Bio.

_______________________________________________________________

Blues Brothers handlingen
Efter Jake er blevet løsladt fra fængsel, hvor han afsonede en dom for væbnet røveri mod en benzinstation, besøger han sammen med Elwood det børnehjem, hvor de sammen voksede op.

Her viser det sig at hjemmet skal lukke, hvis ikke der betales $5000 i ejendomsskat inden 10 dage. Makkerparret lover at hjælpe den nonne, der styrer børnehjemmet, med at skaffe pengene, der skal skaffes på lovlig vis. De to beslutter derfor at samle et gammelt band og tjene pengene ved at spille nogle koncerter.

Det kræver en del overtalelse af de forskellige bandmedlemmer for at få dem med på ideen. Undervejs bliver de to standset af politiet for at køre over for rødt, hvor det viser sig at Elwood er efterlyst for 116 ubetalte parkeringsbøder og 56 andre trafikforseelser. De vælger at stikke af, for at holde deres løfte til nonnen.

Herefter bliver de to forfulgt at politiet fra flere stater, en gruppe nynazister, et countryband, en vred eks-kæreste og mod slutningen tillige af nationalgarden.

Filmens handling iblandes ofte af musikalske indslag, da det trods alt (også) er en musical. Da mange ad skuespillerne er kendte musikere, er det også dem der synger de forskellige numre sammen med de to Blues Brothers. Alle numre er solidt blues-musik og indgår fint i handlingen i selve filmen. Netop på grund af de mange musikalske indslag, henvender filmen sig mest til det mere voksne publikum eller bare folk, der godt kan lide blues musik.

Arrangementer

SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019

11/08 2019

Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere

Arrangementer

FORÆDLING AF MENNESKET FØR OG NU

19/11 2019

Gratis foredrag livestreamet direkte fra Aarhus Universitet. Læs mere