SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019
Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere
Hvad får 2 danskere til at forlade lille trygge Danmark og bosætte sig i det store og måske meget anderledes Rusland? Ægteparret Helena og Jørgen fra Jylland har siden 1995 haft relation til Rusland og er i dag bosat i Moskva. Jørgen har haft forskellige jobs i Rusland. Først arbejdede han for den amerikanske konsulentvirksomhed ATKearney, dernæst som CFO for den danske tyggegummivirksomhed Dandy. Senere startede han sammen med sin kone franchise-konceptet Bianco Footwear i Rusland, og i dag er han Chief Representative for Eksport Kredit Fonden i Rusland & CIS og er samtidigt diplomatisk attacheret som Ambassaderåd ved Den Danske Ambassade i Moskva. Helena har skrevet bogen "Økologi for fremtiden" som i efteråret 2014 udkom på russisk, og med den og andre tiltag er hendes mål at få russerne med på økologibølgen. Foredraget henvender sig til alle, både til dem der gerne vil vide noget om den russiske kultur, de erhvervsmæssige vækstmuligheder, og hvordan man kan trives et sted, hvor kulturen, temperaturen, mentaliteten og humoren måske er anderledes. Mød det pæredanske ægtepar der fortæller om deres russiske eventyr, og om at være 2 danskere i Rusland.
Mandag d. 4. maj kl. 19.30 i Biografsalen
Entré: Kr. 50,-
Billetter kan købes eller reserveres på Skagens Bibliotek på tlf. 98459200.